bastnett - bagrund
Historien bag
April 2002 oprettede jeg "bastnett" idet jeg havde skabt et nyt design indenfor kunsthåndværk og hobbydesign.

Alt er håndlavet og mit grundlæggende arbejdsmateriale er volierenet som jeg klipper, bevikler, væver i og former på forskellig måde til mine modeller.
Volierenet er almindeligvis brugt til fremstilling af kanin- og fuglebure. Lægger man til dette eksperimenterende arbejde med så forskellige materialer som naturbast, gavebånd, voksdug, stof og skind, så fås nogle nye og anderledes ting, hvor kun fantasien sætter grænsen.
Denne har jeg dog endnu ikke mødt!!!

I 2003 lykkedes det mig at få et forlag til at udgive en bog med mine tidlige modeller (nærmere omtalt under produktliste).

Jeg har siden videreudviklet det og arbejder nu mest med jule- og påskepynt, hvor jeg bruger guld, sølv og farvet kobbertråd, hvilket giver et meget elegant udtryk. Jeg har efterhånden en meget stor produktliste som tæller alt lige fra: ovennævnte pynt til lamper, tasker, spejle, billedrammer, lysestager og meget andet.

December 2006 blev jag antaget til at være med på Munkeruphus`s Vintermarked - www.munkeruphus.dk. og det var en stor sucess - der vil jeg også deltage i 2007.
Taske i volierenet, gavebånd og imiteret ruskind.